ÅBNING AF KOREA IN DENMARK

Vi inviterer til åbning af denne sommers nye store udstilling KOREA IN DENMARK / The Way A Hare Transforms Into A Tortoise + Welcome to the Moon Palace i Nikolaj Kunsthal! 
Kom med når vi kl. 16 slå dørene op til denne sommers store koreaudstilling med alt fra den interaktive gaming-industri til koreansk kageperformance! 

Der vil være bløde toner fra DJ Josefine Amalie Winding, mulighed for køb af mad hos Food truck Ristet Rug og koreanske specialiteter fra KOPAN. Baren er åben fra kl. 16.00 på Nikolaj Plads.

PROGRAM:
Kl. 16.00: Dørerne åbner
Kl. 16.15: Velkomsttaler ved
- Helene Nyborg Bay, leder, Nikolaj Kunsthal
- Park Sang-Jin, koreanske ambassadør i Danmark
- Kim Inseon, Kurator
- Choi Jong Deok, general director at National Research Inst. of Cultural Heritage
Kl. 17.00: Dasik performance af Yoon Kalim

Vi glæder os til at se jer.  
Åbning fredag d. 28. juni kl. 16 – 20 i Nikolaj Kunsthal. 
 
OM UDSTILLINGEN: 
Fra gaming-industri med interaktive spil hvor man får point for at være social, til malede dyreskind, et grænseland i flammer, vand som redskab til heling, live kageperformance og arkæologiske fund i LEGO format. Korea rummer mere, end hvad medierne til dagligt portrætterer. Med hele to udstillinger bliver der over sommeren i Nikolaj Kunsthal rig mulighed for både at få et indblik i den koreanske oldtid og samtidig få et helhedsindtryk af,  hvad der rører sig på den koreanske kunstscene i disse år.   

I udstillingen  The  Way  A  Hare  Transforms  Into  A  Tortoise /KOREA IN DENMARK  sættes der i anledning af 60-året for de dansk-koreanske diplomatiske forbindelser fokus på kunstlandskabet i Korea. Her kan man blandt andet opleve et interaktivt spil, hvor man får point alt efter, hvor god man er til at mingle med de andre computergenererede karakterer,  der bevæger sig rundt i rummet. I et andet værk opleves vand i forskellig form som et vigtigt helende redskab for kunstneren, der som barn selv var offer for en brand. Med vigtige kunstbegivenheder som Mediebiennalen i Seoul samt  Gwangju- og  Busanbiennalen er Korea absolut et interessant land at vende sin opmærksomhed imod, når det gælder samtidskunst.   

KOREA IN DENMARK /   WELCOME TO THE MOON PALACE  
Som et led i fortællingen om Koreas historie kan man i perioden også opleve en mindre udstilling i læsesalen i Nikolaj Kunsthal. Den er baseret på et kunstnerisk projekt med udgangspunkt i arkæologiske udgravninger i  Wolseong  Palace (Wolseong: Måne).  Her har tre kunstnere fortolket nogle af de arkæologiske fund,  man har udgravet i  Wolseong  i ‎ byen  Gyeongju‎,  som stammer fra Silla-kulturen (57 f.Kr. - 935 e.Kr). Silla var en af de tre kongeriger i datidens Korea, og  Wolseong  eller  Månepaladset  har derfor en central plads den koreanske historie. De tre kunstnere har med udgangspunkt i udgravningerne af paladset fortolket de kulturhistoriske fund, og de giver dem dermed en ny plads i kunsthistorien og fortællingen om et moderne Korea, der til stadighed udvikler sig.