Artist talk:
Kristina Steinbock

Kom og hør billedkunstner Kristina Steinbock fortælle om sin kunstneriske praksis og arbejde med blindhed, der igen har været tema i hendes videoværk: "En romantisk forestilling om blindhed - de første scener".

Værket tager afsæt i en sanselig måde at anskue blindhed via tre blinde unges opfattelse af verden og er en del af Nikolaj Kunsthals videokunstfestival FOKUS 2014.

Steinbock har de seneste år undersøgt det blinde menneske - både i en bearbejdelse af den filosofiske blindhed og den konkrete fysiske blindhed. Hendes værker formes ud fra et performativt dokumentaristisk greb, hvor mødet med virkelige mennesker bliver skabeloner for et iscenesat univers.

Efter talken vil Nina Schneidermann, der er en af de tre medvirkende i værket, synge to af sine egne sange.

Vi opfordrer alle til at opleve videoværket i Øvre Galleri på forhånd. Ellers vil der rig være mulighed for det efter præsentationen.

Arrangementet er gratis efter betalt entré på 20 kr.