Copenhagen art festival::
Omvisning med et twist

Nikolaj Kunsthal udfordrer den velkendte kunstfaglige omvisning og giver kunsten en anden stemme. Vi har inviteret tre gymnasieelever til at fortælle om udstillingen Conversations med baggrund i de oplevelser, udstillingen har givet dem som unge københavnere. Eleverne er alle knyttet til Copenhagen Art Festival som ambassadører. I løbet af september har de deltaget i et kunstprojekt om fællesskaber i byens rum med Jan Danebod og Ultra Grøn og har desuden gennemgået et formidlingskursus. Kom og hør om udstillingens værker og alt det, de sætter igang fra et ungt københavnerperspektiv. Omvisningen er dialogisk, så du har mulighed for at bidrage og diskutere dine oplevelser med andre. Omvisningen knytter sig til Nikolajs særlige fokus på brugerinddragelse og medborgerskab.