Copenhagen Light Festival

I Nikolaj Kunsthal er vi glade for at kunne være en del af Copenhagen Light Festival igen i 2019

I år har vi både glæden af at have Arthur van der Zaags lysværk Windows of Light, samt en laserstråle som i hele perioden vil forbinde os med hjertet af Tivoli!

Som en hyldest til det smukke i lysets energi, og som reference til den danske Niels Bohr's atommodel, forbinder en grøn laser – en af de mest destillerede former for lys –  Nikolaj Kunsthals spir med hjertet af Tivoli. Den strækker sig en kilometer og er 65 meter højt oppe i luften mellem de to steder på ruten under Københavns Light Festival.

Hver dag efter mørkets frembrud tændes strålen som en forlængelse af vinterens sparsomme solstråler. Laserstrålen markerer den centrale akse af festivalen.

Kunstneren Martin Ersted fra samarbejdet Båll & Brand står bag arbejdet i et samarbejde med Tivoli og Nikolaj Kunsthal.

 

Fredag 1. februar 18:00