EFTERÅRSFERIE – ALLE DAGE 10-18

BESØG NIKOLAJ KUNSTHAL I EFTERÅRSFERIEN
Vi har åbent hver dag i hele efterårsferien fra kl. 10-18 – også mandag. 

HULLET I RUMMET
Oplev den populære udstilling HULLET I RUMMET af den danske kunstner Trine Boesen. Udstillingen henvender sig til alle mellem 0-117 år! 
Læs mere om HULLET I RUMMET her.

TIME & SPACE WORKSHOP & CAFE
I vores TIME & SPACE workshop kan du lave dit eget skilt til universet! Workshop-kit er inkluderet i entreprisen og indeholder en magnet, så du kan sætte dit skilt på køleskabet derhjemme eller hænge det op i kunsthallen. 
Nyd en forfriskning undervejs i cafeen, hvor vi byder på god kaffe, juice, the fra Perchs, lækre småkager, is og energy bars. 

ØVRIGE UDSTILLINGER

Vores tre andre aktuelle udstillinger er naturligvis også åbne hele efterårsferien:

Med udstillingen BLACK FLAG udfordrer den verdenskendte spanske kunstner Santiago Sierra nationalstaternes flygtige karakter og erobring af landområder. BLACK FLAG har verdenspremiere i Nikolaj Kunsthal. Læs mere her.

Oplev også udstillingen IN THE FUTURE THEY ATE FROM THE FINEST PORCELAIN med et nyt blændende filmværk af den internationalt anerkendte kunstner Larissa Sansour (DK/PS) – en science fiction fortælling om arkæologi og historieskrivning som våben i den aktuelle globale strid om territorier. Se en trailer til filmen her og læs mere om udstillingen her.  

Endelig kan du også opleve kunstprojektet LOST LOVE af Rune Fjord & Trine Bastrup. Der findes ritualer for de vigtige begivenheder i livet – navngivning, overgangen til voksenlivet, ægteskabet og døden – men ikke for den ofte lige så betydningsfulde overgang, som en skilsmisse kan være. Det er udgangspunktet for LOST LOVE, der inviterer fraskilte til at donere deres vielsesring til et fælles kunstværk. Læs mere her.

VELKOMMEN TIL FIRE AKTUELLE UDSTILLINGER
+ WORKSHOP & CAFE I HELE EFTERÅRSFERIEN