TALK & FILMVISNING: FOKUS 10 ÅR MED ANDREAS BRØGGER

TALK & FILMVISNING - FOKUS 10 ÅRS JUBILÆUM MED ANDREAS BRØGGER

I forbindelse med 10 års jubilæet for FOKUS Videokunstfestival inviterer Nikolaj Kunsthal til talk med Cand. Mag. Andreas Brøgger, som i sin tid grundlagde FOKUS Videokunstfestival. Brøgger vil fortælle om FOKUS, der i år kan fejre 10 års jubilæum, og i den anledning har vi valgt at vise udvalgte vinderfilm, som der også vil vises dele af til talken. FOKUS har i 10 år givet en platform for filmkunsten, som har bidraget til at filmskabere fra hele verden har kunne udvikle og udvide deres grænser inden for filmkunsten. En branche der over de sidste 10 år har udviklet sig med enorm hast. 2020 bliver sidste år, hvor det er muligt at opleve FOKUS.

Filmene vises i Nikolaj Kunsthal samt på tre andre kunstinstitutioner rundt i Danmark - nemlig Kunsthal 6100 i Haderslev, Kunsthal Nord i Aalborg og Viborg Kunsthal. I år vil man derfor kunne opleve film af Rose Eken, Julie W. Tovgaard & Mira Kellermann, Kristina Elisabeth Steinbock, Margarida Paiva, Malene Choi, Viktor-Emil Dupont Billund, Søren Thilo Funder, Vladimir Tomic, Madeleine Andersson, Albin Skaghammar.

FOKUS videokunstfestival har siden sin grundlæggelse bestået af et open call format bestående af ny-producerede video- og filmværker indsendt fra danske og internationale miljøer inden for kunst og filmproduktion. De indsendte værker er altid blevet bedømt af en professionel jury af kuratorer, kunstnere og repræsentanter fra filmbranchen.Blandt tidligere års jurymedlemmer fra filmens verden har været festivaldirektør Tine Fischer, CPH:DOX, filminstruktørerne Andreas Johnsen og Annika Berg, programredaktør i Cinemateket Rasmus Brendstrup, billedkunstnerne Simon Starling, Lærke Lauta samt Ann Lislegaard.

Hvor: Nikolaj Kunsthal

Hvornår: d. 24. september kl. 17.00 - 18.30

Pris: Gratis efter betalt entre

Book plads via Billetto