Udlejning


LEJ NIKOLAJ KUNSTHAL
Det er muligt at benytte kirkens smukke og karakteristiske rammer til afholdelse af møder, photo-shoots, konferencer, produktpræsentationer, fester og middage mm. Det er muligt at kombinere alle typer af arrangementer med en tur rundt i udstillingen.

LOKALER
I Nikolaj Kunsthal er det muligt at benytte kunsthallens Nedre Galleri, Øvre Galleri, Tårnrummet samt Læsesalen.

Nedre Galleri
Nedre Galleri består af hovedskibet med scene samt to sideskibe. Rummet kan rumme op til 600 gæster, forudsat at der ikke er personbelastning på øvrige etager. Hvis der er folk ovenpå, kan Nedre Galleri rumme 400 stående personer eller ca. 200 siddende. Galleriet er ideelt til større arrangementer, som for eksempel firmafester, produktpræsentationer, receptioner, modeshows, generalforsamlinger og koncerter.

Pris fra 35.000 kr. ex moms

Øvre Galleri
Øvre Galleri er lidt mindre end Nedre Galleri og kan maksimalt rumme 150 personer. Øvre Galleri passer både til siddende og stående arrangementer.

Pris fra 25.000 kr. ex moms

Tårnrummet
Tårnrummet er vores mindre lokale og bliver ofte brugt til Nikolaj Kunsthal events og talks, men også til møder eller mindre receptioner. Rummet fungerer godt til ca. 20 siddende personer. I visse tilfælde kan Tårnrummet også lejes inden for kunsthallens åbningstid.

Pris fra 5.000 kr. ex moms.

Læsesalen
Læsesalen kan rumme op til 60 personer. Læsesalen er et mindre lokale ved Nikolaj Kunsthal, der passer godt til adskillige formål. Lokalet er passende til mange slags møder, præsentationer, workshops, seminarer og lignende.

Pris fra 10.000 kr. ex moms.

Tårnet
Tårnet i Nikolaj Kunsthal blev i sommeren 2018 åbent for offentligheden og det er muligt at afholde arrangementer samt kobinere dit event med et tårnbesøg. Max kapacitet 14 personer.

Kontakt venligst Nikolaj Kunsthal eller Maja Krebs Sørensen for yderligere information om priser samt rådgivning om arrangementer.

Tlf: 3318 1783 eller email: lejenikolajkunsthal@kk.dk

 

RESTAURANT MAVEN 
Restaurant Maven ligger i forbindelse med Nikolaj Kunsthal. Ønsker du at kombinere dit arrangement med en lækker frokost eller middag, så har vi et samarbejde med Restaurant Maven. Se deres menu her.