VIDEO VIDEO

Film af 8 nordiske filmkunstnere præsenteret af Nordens Hus.
Pressebilleder: 

Vi løfter nu sløret for vores nytårsgave fra alle os til alle jer! Som optakt til FOKUS Festival har du fra d. 12. til den 27. januar, mulighed for at opleve udstillingen Video Video i vores biograf i Nikolaj Tårn.

Her viser vi 10 film af fremstående nordiske videokunstnere præsenteret af Nordens Hus. 

Video betyder "jeg ser" og fælles for de værker der vises denne vinter er, at de handler om at se. De handler dog ikke bare om, hvad man ser, men hvordan man ser, om blikket, og om spillet i at se og at blive set. 

Så tag en ven i den ene hånd, en kaffe i den anden og oplev nordisk filmkunst i Nikolaj Kunsthal! Vi glæder os til at se dig!