Fra kirke til kunsthal

Kirketårn


DE SØFARENDES KIRKE

Nikolaj Kirkes historie trækker tråde helt tilbage til 1200-tallet. I lang tid blev Skt. Nikolaj Kirke anset som Københavns tredjeældste kirke, efter Vor Frue Kirke og Skt. Clemens Kirke. Men i forbindelse med de nye metroudgravninger har man fundet beviser for, at Københavns ældste kirke har ligget på Rådhuspladsen. Da Skt. Nikolaj Kirke blev grundlagt, var den placeret tæt på byens havn, og den har derfor fået sit navn efter de søfarendes skytshelgen, Skt. Nikolaj.

REFORMATIONENS HØJBORG
I 1529 blev Hans Tausen ansat som sognepræst i Skt. Nikolaj Kirke. Hans Tausen var stor fortaler for reformationen og bliver ofte kaldt ”den danske Luther”. Skt. Nikolaj Kirke blev derfor omdrejningspunktet for reformationen i København, og den allerførste gudstjeneste på dansk blev afholdt af Tausen i Skt. Nikolaj Kirke.

KIRKETÅRNET
Skt. Nikolaj Kirke havde oprindeligt intet tårn – det blev først tilbygget i år 1591. På samme tid var Skt. Nikolaj blevet kirke for borgerskabet i København. Kirkens nye spir fik desværre ikke lov til at stå så længe, da det i 1628 faldt til jorden under en vinterstorm. Kirken stod herefter uden spir indtil år 1669, hvor det blev genopført.

BRANDEN I 1795
I 1795 udbrød en brand i København, der varede i tre dage. Bygningerne i byen stod tæt, og branden spredte sig hurtigt. Branden endte med at opsluge en fjerdedel af alle bygninger i København. Da branden nåede til Skt. Nikolaj Kirke, faldt tårnets spir til jorden for anden gang i kirkens historie, og ilden efterlod kirken i ruiner. Spiret borede sig ned i jorden ved siden af kirkeskibet og blev først fundet 100 år efter i forbindelse med en udgravning på Nikolaj Plads. Toppen af det gamle spir er i dag udstillet i forhallen i Nikolaj Kunsthal.

EFTER ØDELÆGGELSEN
Branden satte et punktum for bygningens tid som kirke. Staten havde ikke penge til at genopbygge kirken, og menigheden blev formelt opløst i 1805 og fordelt på andre kirker i indre by. Både kirkebygningen og kirkegården blev revet ned, så kun tårnet stod tilbage.

Igennem 1800-tallet nåede Nikolaj Tårn at varetage flere forskellige funktioner. Det blev bl.a. brugt som brandtårn af byens vagtmænd. Hvis de så en brand fra tårnet, skulle de holde en lanterne ud i strakt arm i den retning, branden var. Sidst i 1800-tallet fik Nikolaj Tårn en tidskugle. Kuglen var hejst op i en stang i toppen af tårnet, og hver dag kl. 13 faldt kuglen ned, så byens folk kunne se, hvad klokken var.
Rundt om tårnet åbnede der i 1800-tallet mange små slagterboder, og området blev forvandlet til et kvægtorv, også kaldet ”Maven”. Københavns kødby lå her helt indtil genopbygningen af kirken i 1917.

GENOPBYGNINGEN
I starten af 1900-tallet besluttede bryggeren Carl Jacobsen sig for at finansiere et nyt spir. Spiret stod færdigt i 1909, og få år senere blev resten af kirkebygningen genopbygget med økonomisk støtte fra departementschef P.N. Rentzmann. Rentzmann så gerne, at Nikolaj blev åbnet som kirke igen, men borgmesteren besluttede i stedet, at den nye bygning skulle huse Københavns Hovedbibliotek. Stedet fungerede som hovedbibliotek indtil 1958, hvor der blev oprettet Orlogsmuseum i bygningen. I 1957 blev der etableret et kunstbibliotek i bygningen, hvor man kunne låne kunstværker, og samtidig fandt en række betydningsfulde avantgarde-manifestationer sted, bl.a. blev nogle af de første internationale Fluxus-forestillinger opført i bygningen i 1962. Siden 1981 har bygningen fungeret som udstillingsbygning for Københavns Kommune, men det var først i 2011, at stedet officielt skiftede navn til Nikolaj Kunsthal.

NIKOLAJ TÅRN ÅBNES
I 2018 åbnede Nikolaj Kunsthal for første gang tårnet for offentligheden. På de daglige tårnture er det nu muligt at opleve udsigten over København fra byens højeste kirketårn og samtidig få et helt nyt perspektiv på Københavns historie.