Om Nikolaj Kunsthal

 

I Nikolaj Kunsthal kan du opleve dansk og international samtidskunst med særligt fokus på lokal forankring.

Kunsthallen er beliggende i den gamle Sct. Nicolai Kirke, der kan dateres tilbage til 1200-tallet. Den smukke arkitektur indgår i samspil med den nytænkende og engagerende samtidskunst. Udstillingerne er skiftende, så der er altid noget nyt at se og opleve i de unikke rammer.

Nikolaj Kunsthal er et levende hus med koncerter, artist talks, performances, butik, café og meget mere. Ved særlige lejligheder er der også mulighed for at komme op i det gamle kirketårn, hvorfra der er panoramisk udsigt over København i 36 meters højde. Hvert efterår er kunsthallen særligt dedikeret til kunst for hele familien.

Kunsthallen er placeret i hjertet af København, få minutter fra Kgs. Nytorv, Nyhavn, shopping, caféer og metro. Læs mere om åbningstider, billetter m.v. her