Hartmut Stockter:
Flipperoraklet i panorama - arkaderne

28. august 2020 til 24. januar 2021

Familieudstillingen Flipperoraklet i panoramaarkaderne er skabt af den tyske kunstner Hartmut Stockter, der hiver os ind i et legende univers bestående af lige dele wunderkammer og antikt omrejsende tivoli. Stockters fantasifulde objekter, malerier og skulpturer inviterer gæsterne ind i en romantisk verden med forskellige spil og kunstneriske opfindelser, som man kan gå på opdagelse i.

For eksempel er det muligt at prøve en flippermaskine, et forstørret hamsterhjul og en panoramacirkel med naturmalerier på egen krop; ligesom man via et lykkehjul kan rulle sig frem til forskellige ekspeditioner at begive sig ud på.

Stockter arbejder meget bæredygtigt med genbrugsmaterialer, og hans skulpturer og kunstneriske opfindelser er i mange tilfælde skabt af genbrugstræ og andre genstande, kunstneren selv har samlet. Det gør, at hans kunst får et karakteristisk fantasifuldt udtryk, som kombinerer en naturlig nysgerrighed med kunstneriske konstruktioner. Ved at opstille et romantisk fantasilandskab som kan opleves af hele familien, har udstillingen en bred appel, der taler ind i et overordnet tema om natur og bæredygtighed.

Hvor: Nedre Galleri 

Hvornår: 28. august - 24. januar