SKATE WORKS

2. maj 2020 til 2. august 2020


SKATE WORKS
I 2020 bliver skatesporten officielt en del af OL. Men skating som fænomen i København har sin begyndelse et helt andet sted med en bredere og dybere betydning end det at være en elitesportsgren.

I denne udstilling undersøger vi igennem en række samtidskunstneres værker den livsstil og de fortællinger, som lever i det københavnske skatermiljø. Udstillingen er kurateret af Jens-Peter Brask, som selv har været en del af skatemiljøet, og i den anledning har vi inviteret ni samtidskunstnere til at skabe hver deres take på en skaterampe. De ni ramper vil i en periode blive fordelt på forskellige pladser rundt omkring i København, hvor de vil blive skatet og fotodokumenteret, inden de bliver udstillet i Nikolaj Kunsthals Nedre Galleri. Her vil besøgende kunne opleve de kunstneriske skateramper i samspil med fotos af Tobias Plass, der viser ramperne i brug.