Aktuelle undervisningstilbud i kunsthallens udstillinger

It's ALL WHITE af Anna Domnick 
 
Sneblind - et undervisningsforløb om at undersøge forskningsmateriale ud fra en kunstnerisk tilgang
Træd ind i et helt hvidt rum og bliv mødt af en forunderlig, uigenkendelig side af indlandsisen. Med close-up fotos af iskerner og krystaller i storformat præsenterer Anna Domnick detaljerige landskaber, der henleder tankerne på universets helhed og himlen over os.
 
Ofte bliver billedkunst og naturvidenskab set som modsætninger, men Anna Domnick henter sin inspiration og sit kunstneriske materiale i forskernes ekspedition på indlandsisen. Undersøg og oplev Anna Domnicks udstilling It’s ALL WHITE, ved at tegne hvidt sne og lede efter spor i materialet efter en naturvidenskabelig ekspedition. 
 
Vi kigger på, hvordan man kan bruge naturvidenskabeligt materiale kunstnerisk og hvad de to positioner kan med hinanden. Vi finder nye landskaber i snekrystaller og uendelige spor i sneen, under forløbet får eleverne en intro til udstillingen samt undersøger værkerne gennem tegning og kunstneriske greb.

Målgruppe: 6-9. klasse (med mulighed for dialogiske særomvisninger for Gymnasier/HF)
 
Fag: Billedkunst, Natur/Teknik, Geografi, Biologi, Fysik/Kemi, Dansk 

Skoletjenesten og Nikolaj Kunsthal tilbyder undervisningsforløb i udstillingen fra 8. april 2019 til 7. juni 2019, som kan bookes her.
(Obs. der er et begrænset antal gratis ÅBEN SKOLE forløb til folkeskoler i Københavns Kommune. Skriv venligst Åben Skole i kommentarfeltet, og vælg "betaling på dagen")

OBS. Der vil blive brugt mobiltelefoner i forløbet gruppevis, så eleverne skal gerne medbringe egne mobiltelefoner. Er dette ikke muligt, så giv os venligst besked på forhånd.
 
Der vil være undervisningsforløb dagligt mandag til fredag kl. 9.00-10.30 og fra kl. 11.00-12.30. Pris kr. 750,- for 1½ time.
 
Forløbet er udviklet af billedkunstner Julie Boserup, der foretager undervisningen.

 

Du er velkomnen til at sende en mail til booking@nikolajkunsthal.dk