Artist Talk: FOO/SKOU

Tag med på en tur bagom de syngende planeter, når FOO/SKOU fortæller om deres kunstneriske praksis med afsæt i deres aktuelle interaktive hybridværk Disharmony of Spheres, der kan opleves i Nikolaj Kunsthal frem til 22. august.
 
Hør FOO/SKOU fortælle om tankerne, filosofierne, processerne og metoderne bag ”Disharmony of Spheres” og bliv også klogere på den interaktive lydinstallations tekniske setup, der bl.a. er blevet til i samarbejde med ITU’s Affective Interactions and Relations (AIR) Lab.
 
Duoen FOO/SKOU består af Louise Foo og Martha Skou, der arbejder i krydsfeltet mellem lydkunst, design, billedkunst og musik. FOO/SKOU er optaget af at kombinere ny teknologi med mere traditionelle former for kunsthåndværk som fx. keramik, print og tekstil. Deres interesse for at skabe nye former for oplevelser med lyd tager ofte form af interaktive og audiovisuelle installationer, partiturer og kompositioner. 
Følg med i Facebook event HER
 
Praktiske informationer:
Det er gratis at deltage. Der skal dog bestilles plads via linket HER. Begrænset kapacitet (15 pers).
Artist Talk med FOO/SKOU foregår i Tårngalleriet.
Samtalen foregår på dansk.
 
Foto: Rikke Flensberg