Forskningens Døgn:
Fotografiets fortællinger

Forskningens Døgn: Vær med, når vi kigger fotografiet efter i sømmene.

Lyt med, når Københavns Museum og Nikolaj Kunsthal sætter det historieskrivende fotografi til debat.

Fotografiet kan fastfryse et øjeblik og skabe ikoniske billeder for eftertiden, men kan det repræsentere historien sandfærdigt som medie? Hvilken type viden kan man få igennem et billede? Hvad får os til at afkode et fotografi som historie eller kunst? Og hvad sker der, når fotografiet iscenesætter og leger med vores fælles erindring?
 

Mød museumsinspektør Jakob Parby fra Københavns Museum og konstitueret kunsthalschef Andreas Brøgger fra Nikolaj Kunsthal, der med afsæt i historien og kunsten tager fat i spørgsmål om fotografiet som historisk kildemateriale og kunstnerisk konstruktion.

 

Arrangementet tager udgangspunkt i den aktuelle udstilling ”Stan Douglas: Fotografier 2008-2013” i Nikolaj Kunsthal og historiske fotografier fra Københavns Museums samling.  

 

Efterfølgende har publikum mulighed for at stille spørgsmål og se udstillingen.