UDSOLGT: Tag med Romer og Øvlisen til Ønskeøen

Talk i udstillingen "Anden stjerne til højre" af Thomas Øvlisen

I forbindelse med udstillingen Anden stjerne til højre er det muligt at møde kunstner Thomas Øvlisen i samtale med Knud Romer. Samtalen finder sted midt i udstillingen, der blandt andet udmærker sig ved de knap 4 tons lyserødt sand, der er spredt ud over gulvet i Øvre Galleri i Nikolaj Kunsthal. 

Hør Thomas Øvlisen fortælle om udstillingens titel, der er inspireret af især Disneys version af historien om Peter Pan og hans rejse til Ønskeøen, og om hans fascination af måger, der er et motiv han ofte sætter i spil i sit kunstneriske virke. Samtalen vil også dykke ned i en diskussion om kunstens rolle og særlige egenskaber samt hvordan man finder inspiration i en tid, der i høj grad er præget af utryghed og restriktioner.

Der er plads til 40 gæster. Du finder din billet HER

Følg med via Facebook event HER.

Pris
: 90 kr.
Sprog: Dansk

Begivenheden bliver live-streamet via Facebook.

Praktiske informationer 
Billetten giver adgang til aktuelle udstillinger i Nikolaj Kunsthal inden arrangementet, men kan ikke anvendes på Historie & Kunsts øvrige institutioner.